Endnu en gang havde vi fornøjelsen af et rigtig godt arrangement med både kendte ansigter og nye deltagere. Det er dejligt at opleve, at flere får lyst til at prøve NøgenSvømning, og at nye medlemmer løbende kommer til.
Vi vil også gerne benytte lejligheden til at sige til de kvinder, der måske overvejer at være med: I er bestemt ikke alene! Der kommer en god gruppe kvinder hver gang, og der er plads til flere.
NøgenSvømning er en skøn måde at afslutte ugen på og lade op til den næste. Her er plads til både afslapning, svømning, sauna, dampbad og hyggeligt samvær.
📅 Næste arrangement er søndag den 22. november kl. 18.30–21.00.
Tak til alle jer, der var med i søndags – og vi håber at se endnu flere næste gang!
Vi ses – forhåbentlig! 😊💦


