Vi synes, at vi har fået en rigtig god genstart af NøgenSvømningen, og vi er glade for den gode stemning, der var i hallen.
Vi havde en god og løbende dialog mellem os arrangører, og ikke mindst var det dejligt at opleve et godt samarbejde med livredderne. Det er vigtigt for os, at både gæster, medarbejdere og frivillige har en god oplevelse, når vi mødes i svømmehallen.
Vi arbejder hele tiden på at få de praktiske ting til at fungere bedst muligt – og heldigvis bliver vi også klogere fra gang til gang. 😊
Vi håber selvfølgelig, at endnu flere får lyst til at komme og være med.
Så husk at fortælle venner og bekendte om NøgenSvømningen – og tag dem gerne med næste gang. 🏊♂️♨️
Tak til alle jer, der støtter op og er med til at skabe en god og hyggelig aften.
Vi ses i Frederiksberg Svømmehal! ❤️

